Ifølge Samsung så har virksomheden samlet sine smarteste innovationer i Galaxy Tab, der har touchskærm på syv tommer og vejer blot 380 gram. Samsung Galaxy Tab er resultatet efter en fusion med smartphonen og den bærbare computer. Tabletten er så tilpas lille, at den kan være i inderlommen, men samtidig stor nok til at have liggende på knæene, når du sidder i sofaen.
Du kan selvfølgelig surfe på nettet og have glæde af alle Galaxy Tab’s mange andre funktioner – du kan eksempelvis lytte til din yndlingsmusik, imens du opdaterer din Facebook-status. Det er også muligt at læse e-bøger, se på billeder og se film i fuld HD direkte fra den interne hukommelse eller hukommelseskort (hukommelsen kan altså udvides med et kort, hvis der er behov for det), streame videoer fra YouTube eller dele filer med en computer via DLNA-teknologien. Dernæst er der også Flash-understøttelse, så kan du surfe på alle dine yndlingshjemmesider uden problemer – noget Apple iPad ikke hamle op med. Du kan let koble dig på nettet via det indbyggede mobile bredbånd (forudsat du har et 3G abonnement) eller et trådløst netværk (Wi-Fi). Tag Samsung Galaxy Tab med hvor du vil, og udforsk en galakse af muligheder.
Samsung Galaxy Tab kan også meget mere andet end at blot surfe på nettet. Takket være det populære styresystem fra Google – Android 2,2 (som er tilpasset med Samsung’s egen brugerflade – TouchWiz 3,0) og Android Market kan du downloade mange tusinder applikationer, som gør din Galaxy Tab til helt din egen personlige. Desuden er der allerede mange praktiske applikationer forudindstalleret – eksempelvis ThinkFree, hvor du kan åbne og redigere Microsoft Office dokumenter. Derudover finder du også SocialHub, som kobler dig til de sociale medier som Facebook, Twitter og Google. Kombiner dette med din mailkonto og kalendere, så du har alle vennernes aktiviteter samlet et og samme sted. En anden smart feature er at du kan benytte Tab’en fjernbetjening til tv’et. Med en fornuftig processor på 1 GHz bliver touchskærmen ekstra følsom, og det er intet problem at se film i fuld HD eller se avanceret grafik på den. Til sidst er Galaxy Tab også den perfekte rejsemakker – ikke kun på grund af den transportvenlige størrelse, men også på grund af den indbyggede GPS. Det gør det let at finde rundt, og ankomme til den valgte destination. Du kan også få informationer om seværdigheder, restauranter og butikker via den såkaldte augmented reality funktion – du skal bare holde Galaxy Tab’en (kameraet) op foran dig, og den giver dig rutevejledning og informationer om, hvor langt der er til dit mål.
De rå fakta:
Galaxy Tab har en 7 tommer stor TFT-LCD skærm med en opløsning på 1024 x 600 pixels. Størrelsen er 190 x 120 x 12 centimeter og vejer 380 gram. Den har indbygget mobilt bredbånd op til 7,2 m/bits og trådløst netværk 802.11n. Operativsystemet er Android 2,2 med en Cortex A8-processor på 1 GHz. Den interne hukommelse er 16 gigabyte og der er plads til hukommelseskort på op til 32 gigabyte. Der er to kameraer, et bagpå med 3 megapixels og LED-lampe, og et frontkamera på 1,3 megapixels. Videooptagelse i HD-opløsning og understøttelse af afspilningsformaterne DivX, XviD, MPEG4, h.263, h.264. Understøtter MS Exchange Active Sync, Gmail, Layar, Swype, ThinkFree og Adobe Flash 10,1.
Archos 5